Angli genfødes
Efter en række turbulente år med skiftende ejerforhold vender skjortebrandet Angli tilbage til den danske modescene. Det oplyser branchemediet Textuelt.
Skjortefabrikken AngliI blev grundlagt i Herning af Aage Damgaard i 1939, og efter at være blevet solgt flere gange siden 1974 endte den sidste år hos Connexion Tie i Brande.
Den kommende kollektion, der blot lyder navnet ”A”, trækker på klare referencer til originale værdier og godt håndværk.
- Kollektionen er en hyldest til Angli. I respekt for det legendariske Angli-brand og for at skabe en sammenhæng i kollektionen er skjorten blevet omdrejningspunktet, som vi har kørt ind i alle produkter. For eksempel er fór på alle kollektionens slips lavet i skjortestof, ligesom labels på tørklæder og trim på butterflys vil være i skjortestof , siger Bo Egeriis, adm. direktør og medejer af Connexion Tie.
Kollektionen præsenteres på CIFF i august måneds Copenhagen Fashion Week.
Tilføj kommentar