AKM-direktør fritstilles

En enig bestyrelse har udpeget Jens Chr. Jørgensen (bill.) til direktør i det nyetablerede AKD (Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark), der er resultatet af en fusion mellem AKM i Brande og AKS i Toftlund. Samtidig fritstilles AKM’s direktør siden 2019, Jan Andersen.

Jens Chr. Jørgensen er en erfaren direktør med et indgående kendskab til stivelsesbranche. Han har været direktør for den ene af fusionspartnerne (AKS i Toftlund) siden 2011 og har bl.a. stået i spidsen for opførelsen af AKS’ nye fabrik i 2017 og flere solide udvidelser af produktionen.

Bestyrelsesformand Peter C. Petersen forklarer, at bestyrelsen med valget af Jens Chr. Jørgensen har givet den nye virksomhed en driftssikker og engageret direktør.

- Jens Chr. Jørgensen har tydeligt demonstreret, at han kan lede et dynamisk, landmandsejet selskab i vækst. Han har også vist, at han kan skabe opbakning til sine idéer om fortsat udvikling af virksomheden, og at han kan gennemføre planerne, pointerer Peter C. Petersen.

Jan Andersen, der i 2019 afløste Jørgen Bæk som direktør for den dengang nybyggede fabrik i Brande, er efter eget ønske blevet fritstillet fra sin direktørpost, efter fusionen er faldet på plads.

Læs mere i Brande Bladet og Focus Ikast-Brande tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul