Afbrænding løb løbsk
Indsendt af Mikael Lund den fre, 23/04/2021 - 08:54
Torsdag aften kl. 20 var der igen arbejde til de lokale brandfolk fra Brande og Nr. Snede, og igen var der tale om en naturbrand. Denne gang på Byvej i Thorlund mellem Ejstrupholm og Nr. Snede, hvor en landmand havde været i gang med at brænde nogle grene og kvas af.
I den stærke blæst løb afbrændingen løbsk, hvorefter brandfolkene måtte kaldes på arbejde. Vurderingen er, at 4000-5000 kvadratmeter mark og skovbund blev fortæret af flammer, inden det lykkedes at inddæmme og slukke branden.
Den 58-årige mand, der stod for afbrændingen, kan imødese en bøde for at have overtrådt Beredskabslovgivningen.
Tilføj kommentar