5. klasse skaffer væksthus til børnehjem i Ghana

Af Lotte Skjærlund Orluf - 

Det har summet lidt mere af liv på gangene i frikvarterne end vanligt på Uhre Friskole. Tirsdag og torsdag er udefrikvartererne skiftet ud med tombola, negle- og frisørsalon, tarzanbane og våde svampe kastet mod lærerne. Madpakkerne er blevet suppleret med slush ice, popcorn og kage i rigelige mængder. 5. klasse har været i gang med en indsamling til børnehjemmet HardtHaven Childrens Home i Ghana. Klassen samler ind til et væksthus til børnehjemmet, så de kan blive mere selvforsynende. 

Klassen har været i gang med forberedelserne i mange uger, men kommunikationen til børnehjemmet startede allerede før jul, hvor de skrev julekort på engelsk til børnehjemmet og fortalte om den kommende indsamling. I marts kom et svar retur til stor glæde for klassen. Indsamlingen er det store entreprenante projekt for 5. klasse, og de har glæder sig hele året til, at de skulle i gang. 

Op til de to dage har eleverne lavet en informationsvideo om børnehjemmet, som er blevet vist til morgensang for resten af skolen. De har været rundt i de lokale butikker og spørge, om de vil donere noget til indsamlingen, som vi kunne bruge i vores tombola eller som præmier. Fra skolens side skal der lyde et kæmpe tak til alle de butikker og personer, som har støttet op og har taget godt imod eleverne.  

Fredag morgen var der blevet talt op – 27.620 kr. har klassen fået tjent ind til det gode formål. Et virkeligt flot resultat, udtaler klasselærer Lotte Orluf.  

Se artiklen i Brande Bladet på tirsdag!

 

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul