2. plads til Betsy Booze
Af Kim og Randi, Betty Booze
Der var lagt op til spænding, da vi torsdag aften havde pakket Betty i lastbilen og satte kurs mod Made's Powerweekend - det største traktor og truck pulling event i Europa med 3 baner, 3 dage og mere end 35.000 tilskuer.
Turen fik lidt ekstra krydderi, da vi tæt på den hollandske grænse, pludselig havde mistet vand på lastbilen og trods masser af vand og div. løsninger, så var der ingen bedring. Bekymringen steg, da vi ikke kunne se, hvor det vand vi fyldte på, blev af og vi fik hurtigt googlet et Volvo værksted i nærheden af hvor vi var.
Heldigvis kunne de godt hjælpe, men havde rigtig travlt så vi måtte vente to timer på at der blev en plads ledig til os. Efter yderligere 2 timer kunne vi trille derfra og heldigvis kun med udskiftning af en lille slange, som var blevet utæt. Så fredagens grillhygge blev skiftet ud med køretid og aftensmaden blev til natmad.
Lørdagen gik med at snakke med fans ved lastbilen. Se og heppe på de mange andre danskere, som var afsted i de forskellige klasser, og de fleste af dem klarede sig virkelig godt.
Søndag var det vores tur til at komme i vælten. Vores klasse skulle starte kl. 15 men pga. forsinkelser var vi en time bagud, så nerverne begyndte at presse sig på!
Vi skulle starte som nr. 6 ud af 16 og en del kom ikke til Full Pull, så vi var noget spændte, da det var vores tur... MEN - Betty var flyvende!!
Vi gik direkte i Full Pull og så begyndte spændingen virkelig at melde sig, vi er normalt ikke voldsom nervøse, men det blev der lavet godt og grundigt om på!
Da Pull Off'en begyndte, kom de første som ellers er nogle af de hårde drenge, ikke supergodt afsted og ikke så langt oppe i metrerne som de plejer, så vores forventninger blev skruet en del ned og vi håbede det bedste! MEN igen så sætter BETTY en fed streg under, at hun vil være med! Hun fløj ud på 88,84 m og lagde sig i spidsen. Men vi vidste jo der ville komme nogle rigtig hårde konkurrenter efterfølgende, så nu var det bare at holde vejret, mens de andre kørte og hver gang kigge spændt på tavlen om de nåede op til os. Det var der kun 1 der gjorde - Maximum Risk med Rob Van der Waal!! Så vi måtte lige knibe os lidt i armen og fik lidt fugtige øjne.
Vi sluttede som nr. 2 i dagens afdeling af Eurocuppen og rykkede også en plads op i den samlede stilling til nu at ligge på en 3. plads. VI er så STOLTE og taknemlige over at komme så langt i det selskab som et lille dansk micro team. Det har vi slet ikke turde drømme om da vi meldte os til eurocuppen.
Nu skal Betty hjem og serviceres inden det går løs i næste afdeling af DM på lørdag d. 24/6 i Særslev på Fyn.
Vi glæder os til at opdaterer jer og dele vores verden med jer.
På genhør!
Foto: Kim kom på podiet i weekendens Made`s Powerweekend.
Tilføj kommentar