10 nye gavlmalerier

Laura 5.A er gået i gang med at strege en kanin op, mens Lina, Sia og Jacqueline i baggrunden har travlt med deres fasaner.

Brande, nærmere betegnet Brande Sportsrideklub, fik i løbet af ugen ikke færre end 10 splinternye, farverige gavlmalerier.

Bagmændene (som for størstedelens vedkommende er piger) er elever fra mellemtrinnet (4.-6. klasse) på Dalgasskolen, hvor Susanne Rasmussen, der også er formand for rideklubben, jo som bekendt er skoleleder.

Derfor lå det lige for at benytte den skemafrie uge til formålet, mens andre elever valgte sig ind på emnerne ”rundt i verden”, ”sport og bevægelse” eller ”skoven i skolen/skolen ud i skoven,” der inkluderede overnatning. Efter en våd første nat besluttede man dog at rykke også overnatningen ind på skolen.

Men tilbage til rideskolen, hvor der onsdag formiddag for alvor var kommet form på tingene i den lille ridehal. Malermester Jørgen Larsen havde rundhåndet doneret malingrester og -prøver, så der var farver en masse at kaste sig over.

Det gjorde pigerne (og et par enkelte drenge) med en sådan ildhu, at de mødte op i god tid inden kl. 8 og først gik hjem langt ud på eftermiddagen, hvilket i det-te tilfælde ikke kan tilskrives skolereformen, kun elevernes engagement.

Læs mere i Brande Bladet, som i den kommende uge udkommer allerede tirsdag p.g.a. Kr. Himmelfartsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul