”Uhrerampen” er åben for skatere
Etableringen af en form for satellit-afdeling af street sport-foreningen Urban Street Zone i Uhre var en af tankerne bag det byggeprojekt, som tog sin start midt i februar.
Da det var allermest koldt og vinterligt, tog arbejdet med at fremstille ”Uhrerampen” for alvor fart, og forleden kunne fire af eleverne på Uhre Friskole, Sidsel og Christian fra 5. klasse og Samuel og Jacob fra 6. klasse, så for første gang – i hvert fald officielt – tage den nybyggede skaterrampe i brug i langt behageligere temperaturer.
I en periode har rampen kunne benyttes som legeredskab – i regnvejr nærmest som en vandrutsjebane – men i forbindelse med indvielsen blev en lamineret udgave af reglerne for brug af rampen slået op på siden af den.
Hjelm er påbudt, håndledsbeskyttere ligeså (medmindre man kører på løbehjul), og knæ- og albuebeskyttere anbefales.
Der må max. være fire personer på rampen ad gangen, rampen skal ikke anvendes som siddeplads, og de dygtige og rutinerede hjælper de knap så erfarne.
Læs mere om nyskabelsen i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar