Årets Uhre-borger: "Blikken"

Ikke nok med at han har fået sin helt egen sang i årets Uhre-revy - lørdag morgen blev han også kåret til Årets Uhre-borger!

"Vi taler om Mikal - "Blikken"", for nu at citere en linje fra sangen, som revyholdet har komponeret uden forudgående viden om, at det i år var blikkenslager Mikal Zacho Rasmussen, der skulle hædres med titlen som Årets Uhre-borger.

- Vi er gået en lille smule uden for vores formål; normalt har vi lagt meget vægt på frivilligheden. Ikke at den pågældende ikke bidrager med frivilligt arbejde, men det er ikke det, vedkommende er indstillet for. Det er derimod hans bidrag til byforskønnelsen, motiverede formanden for Uhre Udviklingsråd, Dorthe Zacho, udnævnelsen.

Mikal Zacho Rasmussen er bl.a. manden bag de tre nyopførte rækkehuse på Uhre Byvej 43 mellem kirken og friskolen, og han har derudover stået for renoveringen af flere andre hårdt trængende lokale ejendomme.

Med hæderen fulgte en buket blomster og ikke mindst et anerkendende bifald fra de mange, der var mødt frem for at sætte gang i lørdagens byfestprogram med gratis kaffe og rundstykker.

Mikal Zacho Rasmussen er i øvrigt den tiende til at modtage hæderen, siden den første gang blev tildelt nu afdøde Niels Chr. Eriksen i 2013.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul