Årets ildsjæl er fra Brande HK
Da Jysk Håndboldforbunds kreds 6 i sidste uge afholdt generalforsamling på Pejsegården i Brædstrup, blev der uddelt hæder til flere sider.
Bl.a. blev Torsted HK udnævnt til ”Årets klub” i kredsen, mens Karina Kjærgaard Jakobsen fra Brande Håndbold Klub blev kåret som ”Årets ildsjæl”.
I indstillingen fremhæves Karina Kj. Jakobsen for sin deltagelse i Jack & Jones Cup-udvalget, som en pligtopfyldende næstformand med styr på egne (og andres) opgaver, som medlem af aktivitetsudvalget, der arrangerer forskellige events for særligt håndboldklubbens ungdomsafdeling og som medarrangør af ”Håndboldens Dag” i starten af januar.
Hun træner p.t. klubbens damehold i serie 2 og tager jævnligt over for trænerne på U12- og U14-holdene, når det kniber.
Lagt sammen overbeviste det kredsbestyrelsen om, at Karina Kj. Jakobsen skulle udnævnes til Årets ildsjæl 2018 i JHF’s kreds 6.
Kommentarer
Det må være hende, der en
Det må være hende, der en gang imellem går rundt med kaffe til os på "lægterne".
Tillykke med hæderen og tak for kaffe :-)
:-) Ja det er hende og hun
:-) Ja det er hende og hun gir gladelig kaffe igen :-) Håber vi ses i hallen. Mvh Karina
Tilføj kommentar