Årets hjertereddere hyldet

Torben Høgh (i midten) er sammen med brødrene Viktor og Oskar Lyngaas Schnedler blandt de tre nominerede til hæderen som årets hjerteredder 2018. Her ses han sammen med Bubber og drengenes mor, Berit Lyngaas, ved fredagens hyldestarrangement i København (foto: Heidi Maxmiling).

31 af de 51 indstillede var repræsenteret, da Hjerteforeningen fredag afholdt et stort hyldestarrangement for alle "Årets hjertereddere 2018" i Nykredits domicil i København.

Blandt de 51 har et dommerpanel udvalgt tre redninger, og blandt de nominerede er Torben Høgh fra Brande, der trådte til, da hans genbo på Tranevej, Otto Skov Schnedler, sidste sommer fik et hjertestop. Han havde besøg af sine børnebørn, Viktor og Oskar, som grædende løb over vejen i strømpesokker for at hente hjælp, hvilket reddede farfarens liv.

Den redning/hjerteredder, der får flest stemmer på hjerteforeningens hjemmeside, bliver hyldet som "Årets hjerteredder 2018" i Hjertegalla, der sendes live på TV 2 Charlie søndag den 22. april kl. 21. Alle kan se Hjerteforeningens indsamlingsshow gratis på TV 2 Play.

Læs hele den rørende historie i sidste uges udgave af Brande Bladet og stem på årets hjerteredder her: https://hjerteforeningen.dk/2018/03/stem-paa-aarets-hjerteredder-2018/

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul