Årets branditter: Louise og Thomas

"Uden dem, ingen byfest". Sådan lød det i en af indstillingerne til titlen som Årets brandit, som lørdag blev uddelt for første gang siden 2019.

Dengang var det arbejdsgruppen bag Det gamle sygehus (Dok Arends), der løb med prisen, men i år var turen kommet til Louise og Thomas Heiselberg Madsen, som i 20 år har drevet Hosekræmmeren, og næsten lige så længe har stået for den praktiske afvikling af Brande Marked.

Bl.a. var det Louise Heiselberg, der var primus motor bag genoptagelsen af børneoptoget, som i år endelig kunne afholdes for 10. gang siden "repremieren" i 2011, og parret tog også initiativ til at indføre påskepyntningen af midtbyens træer.

"I er altid parate til at smøge ærmerne op og tage fat for at skabe liv i Brande", lød en anden meget rammende indstilling, og valget af de to, som flere gange tidligere har været indstillet til hæderen, udløste da også et stort og varmt bifald fra de mange hundrede fremmødte på Torvet.

- Jeg har svært ved at forstå, at vi er værdige til at modtage titlen, lød det fra Louise Heiselberg, som i sin takketale også sendte en stor tak til både det personale, der gør det muligt at afholde arrangementer som Brande Marked, og de mange, der deltager i arrangementerne.

- Uden jer, ingen os, sagde hun og tilføjede:

- Denne pris er til os allesammen - I er et bevis på, at vi står sammen om at skabe socialt liv i Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul