Åbent brev til byrådet i Ikast-Brande – lukning af Åhaven

Som forældre til et barn i børnehaven Åhaven i Brande blev vi i uge 23 informeret om det forslag vedr. lukning af Åhaven, som børne- og undervisningsudvalget åbenbart efterfølgende har valgt at vedtage på udvalgsmødet i uge 24. Nu var der jo så heller ikke stillet nogle alternative forslag overhovedet fra de ansvarlige i kommunen, så hvilke muligheder har udvalget reelt haft for at vurdere om det er den rette beslutning? Vi vil meget gerne se det samlede regnestykke ift. flytning, renovering/klargøring af lokaler osv. – spørgsmålet vi har er om de samlede udgifter i første omgang ikke vil komme til at overstige den besparelse på 200.000 kr. årligt som I jagter.

Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at beslutningen om at lukke Åhaven reelt er en done deal som har været afgjort længe inden vi blev informeret. For vores datter betyder denne beslutning at den trygge dagligdag som det tog ca. 3 mdr. at opbygge da hun startede i børnehaven, nu risikerer at skulle startes forfra. Det dygtige pædagogiske personale gør naturligvis alt hvad de kan for den bedst mulige overgang og start i nye omgivelser, men vi valgte netop Åhaven for at vores barn ikke skulle være et barn blandt mange i en kæmpeflok på 60-70 børn.

Åhaven oplever vi på grund af dens størrelse (pt. 35 børn – normering 48-50 børn iflg. Åhavens hjemmeside) som et rart og trygt sted at være, især for de børn som ikke lige "råber højest", dem som måske har brug for lidt ekstra hjælp, og for dem som ikke trives i et højt støjniveau. Det frygter vi går tabt når vores datter skal flyttes til en større institution hvor der efter sammenlægningen vil være væsentligt flere børn samlet i den enkelte institution (ca. 60 børn som minimum så vidt vi kan vurdere).

Med lukningen af Åhaven er der ikke noget tilbud til forældre som ikke ønsker at deres børn skal i en “stor” institution – har I overvejet om det kan få betydning for bosætningen – at nogle potentielle tilflyttere fravælger Brande alene på den baggrund?

I prioriterer driftsfordele/økonomi frem for børns trivsel, vi håber at Ikast-Brande i lige så høj grad har et ønske om at blive den foretrukne bosætningskommune for pendlere/evt. tilflyttere til kommunen - og ikke kun den bedste erhvervskommune.

Hvorfor er det så vigtigt at træffe denne beslutning nu? Sundhedsplejen og heldagslegestue for dagplejerne kan der også findes plads til andre steder i Brande.

En ny regering og en ny politik venter lige om hjørnet – hvorfor ikke afvente budgetforhandlingerne mellem KL og den nye regering, inden I saver det stolte gamle træ “Åhaven” helt ned til roden?

 

Heidi & René Krogh

Ørbækvej 123

Kommentarer

Ikast Brande Kommune er desværre ligeglad med børn vilkår - og trivsel når økonomi kommer på dagsorden.
Det er der flere der har mærket eksempelvis i Pårup/Bording by. De tænker kun tal - og har overhovedet tænkt en tanke om, at der er familier/børn der bliver ramt i hverdagen.
Konsekvensen for os, var at flytte..

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul