Faldende restancer i Ikast-Brande

I modsætning til kommunerne under et har de samlede restancer for Ikast-Brande Kommune været svagt faldende de seneste år. Det skyldes ikke mindst, at forvaltningen bestræber sig meget på at indgå frivillige aftaler med skyldner om afvikling af gælden. Det oplyser kommunens økonomidirektør Flemming Storgaard.

Overholdes aftalen ikke oversendes restancen til inddrivelse hos SKAT.

- Når det bliver kendt blandt skyldnerne, at SKAT ikke foretager lønindholdelse og modtræk, kan det blive meget vanskeligt at fastholde eksisterende frivillige aftaler om tilbagebetaling af restancer samt at indgå nye aftaler. Ikast-Brande Kommune må derfor imødese stigende restancer. Omfanget vil afhænge af, hvor lang tid der går, inden der findes en løsning på inddrivelsen, vurderer økonomidirektøren.

Skatteminister Karsten Lauritzen, som tidligere i dag offentliggjorde en plan, der skal genoprette tilliden til Skat, har på et møde med Kommunernes Landsforenings formand Martin Damm tilkendegivet, at man er åben over for forskellige løsninger, og at kommunerne også kunne indgå i en sådan.

I Ikast-Brande Kommune var de samlede restancer, inkl. de restancer, som er sendt til inddrivelse ved SKAT, på godt 20 mio. kr. ved udgangen af 2. kvartal.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul