Tyve stjal svejseudstyr for en million kroner

Svejseudstyr til en værdi af omkring en million kroner blev i løbet af weekenden stjålet fra Fasterholt Maskinfabrik på Ejstrupvej i Fasterholt nord for Brande.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 15 til mandag kl. 5.

Det vides endnu ikke, hvordan tyvene er kommet ind på fabrikken, men de har været rundt flere steder og fundet det dyre svejseudstyr og taget det med.

Politiet er i gang med efterforskningen og leder blandt andet efter DNA-spor, dækaftryk med mere, fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul