Langtidsholdbare østers

Det populære engelske folkrock-orkester Oysterband giver koncert i RemisenBrande fredag d. 14. november.
Igen er det musikforeningen branderocker.dk, der i samarbejde med Remisen trækker et af de helt store navne indenfor folkrock til byen.
”Kan De li’ østers?”. Sådan lød titlen på en populær dansk tv-krimiserie af Leif Panduro, der lagde landet øde i 1967.
11 år senere blev Oysterband dannet i England, og lige siden har begejstrede tilhørere verden over kunnet besvare spørgsmålet med et rungende ”ja”.
For publikum sluger de fem østers råt, når de lukker op for den dampende, sydende folkrock, smukke, blide ballader og ramsaltede samfundskritiske tekster.
Oysterband har rødder i den traditionelle keltiske musik – men ikke den fladtrådte, floskelfyldte af slagsen. For de fem musikere drejer det sig om integritet, lidenskab, menneskelige erfaringer og følelser.
I et forrygende samspil fyldt med energi, intensitet og spilleglæde skaber de musik, der giver lyst til at danse, grine, græde eller hoppe af glæde. Sådan ønsker Oysterband at blive husket for deres koncerter, og det er nu lykkedes siden 1978 og har bragt dem verden rundt og på visit i mere end 35 lande. I bagagen ligger også 13 album samt en række priser.
Det flyder med musikalske perler, når Oysterband lukker op for sin sangskat og skaber en varm og ægte oplevelse i nærkontakt med publikum.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul