Biblioteket er lovligt igen

Faktisk er Brande Bibliotek ikke bare blevet lovliggjort, bibliotekets elforbrug er også blevet sænket markant

Mandag d. 15. december 2014 blev Brande Bibliotek ramt af en kortslutning i lysinstallationen, som i værste fald kunne have udviklet sig til en større brand, men nøjedes med at anrette sodskade på tagkonstruktionen.

På den baggrund besluttede byrådet i april sidste år at bevilge penge til en lovliggørelse af elinstallationerne, mens planerne om en samtidig etablering af et automatisk brandalarmeringsanlæg samt et nyt ventilationsanlæg til bibliotekets store sal, blev lagt tilbage i skuffen. Ventilationsanlægget har været defekt siden oversvømmelsen i august 2010.

Det blev Blåhøj El, der vandt entreprisen, og arbejdet, der har stået på i et stykke tid, er nu ved at være tilendebragt.

Det har betydet udskiftning af op imod 300 lamper på selve biblioteket, Musikskolen, de tilstødende sale, museet, Lokalhistorisk Arkiv, kælderen og kontorerne. Og når man tager med i betragtning, at de kasserede lamper brugte 100 watt, mens de nye LED-lamper blot bruger 23 W, giver det sig selv, at bibliotekets elmåler kommer til at løbe markant langsommere fremover.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul