Edgar Jacobsen fylder 85 år

Bornholmeren, der endte med at blive midtjyde, fylder søndag den 20. april 85 år.

Edgar Jacobsen kom med sine forældre og sin søster til Brande som dreng og blev ret hurtigt en del af Brande IF, hvor han gennem mange sæsoner spillede på førsteholdet, der havde sin guldalder tilbage i halvtresserne med oprykning til 3 division.

Edgar spillede 211 kampe på førsteholdet og var i 1965 på jysk hold mod netop Bornholm i Rønne, sammen med Poul Erik Nielsen og Henning Madsen.

Arbejdslivet kom til at foregå først hos isenkræmmer Willemsen og senere hos Brande Beholderfabrik, i dag Welcon inden han uddannede sig til assurandør og blandt andet arbejdede for Baltica og Danica.

Igennem mange år var Edgar sportsskribent for Vejle Amts Folkeblad.

Det startede da han klagede over at sporten i Brande ikke fik nok opmærksomhed, og fik beskeden retur: Hvorfor skriver du så ikke bare selv om sporten?

Det fortsatte han med indtil for et par år siden, hvor en sparerunde på avisen satte en stopper for hans skriverier.

I dag dækker han sporten i Brande IF for Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul