Forårskoncert med et lille POP tilført

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Når Brande Amatør Orkester og Brande Swing-Singers går på scenen i Remisen i Brande torsdag den 20. april, så venter der igen et genhør med mange af de dejlige melodier som de har optrådt med gennem de sidste mange år.

Men der er sket en forandring til i år, lyder det fra dirigenten Jan Glud Østergård.

- Vi har valgt at ”poppe” det lidt op i år, og tage nogle af de kendte melodier fra nyere tid med – bl.a. Queens kendte ”We are the Champions”,” Boheimian Rhapsody” og ”Love of my Life” – alle kendte værker, der stadig spilles verden over, lyder det fra Jan Glud Østergård, der også har tage numre med Ed Sheran og Shallow med på repertoiret.

- Vi håber at det kan være med til at trække et lidt yngre publikum, men vi har selvfølgelig også mange af de velkendte værker med denne aften – bl.a. Fly me to the Moon, What a wonderfull World med flere.

Med ca. 35 personer i orkestret og tilsvarende i koret samt 3 faste solister, er der lagt op til en både festlig og musikalsk aften.

En anden nyhed er Spirrevipperne – der består af tre piger i alderen 8 – 11 år.

De vil fremføre Alberte Vindings ”Lyse nætter”.

Med Jeanett Hollænder Larsen, Børge Toft, Sebastian Glud Østergård og Katrine Haugaard Hviid som solister glæder Brande Amatør Orkester og Brande Swing-Singers sammen med Ikast-Brande Musikskole sig til at invitere indenfor i Remisen i Brande!

- Det bliver en vild aften!!!

 

Jan Glud Østergaard er dirigent ved forårskoncerten i RemisenBrande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul