Papircontainerne er forsvundet
Det er ikke kun sneen, som i disse dage forsvinder med stor hast - også de kommunale containere til papir er forsvundet siden i mandags.
Det er de som konsekvens af, at samtlige husstande i Ikast-Brande Kommune i slutningen af november sidste år fik leveret en ekstra affaldsbeholder til papir, pap, metal, plast og drikkekartoner, og dermed er der ikke længere behov for papircontainerne.
Har man fået samlet flere eksemplarer af Brande Bladet og andet papiraffald, end husstandsbeholderen kan rumme i løbet af de tre uger, der går mellem tømningerne, er der dog stadig andre muligheder for at komme af med papiret end at benytte det som optændingsmateriale i brændeovnen.
Aviser og andet papir kan fremdeles afleveres på containerpladsen, og man kan også fortsat aflevere det i containeren ved FDF's kredshus på Jyllandsvej.
Endelig har mange boligselskaber inden for de senere år fået opstillet såkaldte molokker, hvor man også fremover kan komme af med sit papir- og papaffald.
Tilføj kommentar