Kissmeyer blev topscorer i Ikast-Brande

Carsten Kissmeyer

Målt på personlige stemmer var der i Ikast-kredsen ingen over og ingen i nærheden af kommunens fhv. Venstre-borgmester Carsten Kissmeyer, som opnåede 2.148 personlige stemmer. Det er dog næsten en halvering i forhold til valget i 2019, hvor 4.247 Ikast-Brande-borgere satte deres kryds ud for Carsten Kissmeyer, og det er samtidig yderst tvivlsomt, om det rækker til genvalg til Folketinget.

På andenpladsen på top ti-listen finder man denne gang Socialdemokartiets Anne Paulin, som i 2019 blev nr. 4 med 1.043 personlige stemmer. Denne gang opnåede hun 957 personlige stemmer, men tilbagegangen til trods var det altså nok til at rykke to pladser frem på listen over stemmeslugere.

Tredjepladsen indtages af Venstres Søren Gade med 899 personlige stemmer, mens de konservatives leder, Søre Pape Poulsen, er rykket fra tredje- til fjerdepladsen efter en tilbagegang i antallet af personlige stemmer fra 1.197 i 2019 til nu 794.

Med 702 personlige stemmer indtager Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær femtepladsen foran socialdemokraten Mogens Jensen med 571 personlige stemmer og de konservatives lokale håb, Dina Raabjerg, som opnåede 405 personlige stemmer.

301 personlige stemmer rækker til en lokal 8.-plads for SF's Signe Munk, mens Kristendemokraternes leder, Marianne Karlsmose, med 206 personlige stemmer sniger sig ind på 9.-pladsen foran Danmarksdemokraternes Bettina Kastbjerg med 200 personlige stemmer og Moderaternes topscorer lokalt, Jeppe Søe, der ender lige uden for top ti med 195 personlige stemmer.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul