Bestseller kommer ind i varmen

Efter mere end to års forhandlinger satte repræsentanter for Bestseller og Brande Fjernvarme forleden deres signaturer på en aftale, der betyder, at modekoncernens hovedkontor i fremtiden skal forsynes med fjernvarme.

Aftalen, som uden sammenligning er den største, Brande Fjernvarme nogensinde har indgået, omfatter intet mindre end 58.000 kvadratmeter kontor- og lagerlokaler på Fredskovvej. Det forventede forbrug svarer til ca. 150 standardhusstande, oplyser Henrik Kraglund (bill.), der som formand har ført forhandlingerne for Brande Fjernvarme.

At det har taget over 2 år – 27 måneder for at være helt præcis – at nå frem til en aftale, er ikke et udtryk for smøleri hos parterne, snarere for at processen både har været ordentlig og særdeles grundig, forklarer Bestsellers facilities manager, Kim Sindt.

- Det har været en kompliceret opgave. Bestseller er en stor virksomhed med mange individuelle bygninger og en del bestående naturgasanlæg, der skal omkonverteres til fjernvarme, supplerer Henrik Kraglund.

Læs mere om aftalen og hvad den får af betydning for Brande fjernvarmes øvrige forbrugere i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul