Spritbilist mistede bilen
Indsendt af Mikael Lund den ons, 14/09/2022 - 09:17
Fredag formiddag, nærmere bestemt kl. 9.52, standsede en politipatrulje en formodet spritbilist på parkeringspladsen ved Kvickly.
Mistanken viste sig at være berettiget, eftersom føreren af bilen, en 50-årig mand fra Brande, blæste alkometeret op over 2,0 promille.
Den høje promille medførte, at politiet på stedet foretog en administrativ inddragelse af mandens kørekort, ligesom bilen fik fjernet nummerpladerne og blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
Tilføj kommentar