Nyt fra Emma
Indsendt af Mikael Lund den tir, 23/08/2022 - 07:39
26. februar vandt 15-årige Emma Thomsen fra Brande MGP 2022 i Boxen i Herning med sangen ”Hater”, som hun selv havde skrevet både tekst og musik til.
Et halvt år og et utal af optrædener landet over senere er hun igen aktuel, nu med titelsangen til 2. sæson af adventureserien ”Babylons stol”, som bliver sendt på DR’s børnekanal Ramasjang.
I løbet af sommerferien var Emma i København for at indspille nummeret og optage en musikvideo, der ligesom ”Babylons stol” kan ses på Ramasjang eller på dr.dk/drtv.
Du kan se og høre musikvideoen ved at klikke her.
Tilføj kommentar