Kæmpeordrer til Siemens Gamesa

Den spansk-tyske vindmølleproducent skal levere 103 8,6 MW-møller til havvindmølleparken Gennaker ud for den tyske østersøkyst og 83 11 MW-møller til Borkum Riffgrund i Nordsøen.

Siemens Gamesa og wpd har netop underskrevet aftalen om levering af de 103 8,6 MW gearløse møller, som hver har en rotordiameter på 167 meter. I aftalen er der desuden inkluderet en 20-årig serviceaftale.

Installationen af møllerne, som skal placeres ca. 15 km. fra kysten, forventes afsluttet i 2026.

Gennaker bliver det femte samarbejdsprojekt for Siemens Gamesa og wpd.

De fire andre projekter er Butendiek på 288 MW i Tyskland (indviet i 2015), Yunlin på 640 MW i Taiwan, der i øjeblikket er under installation samt Fecamp på 498 MW og Courseulles-sur mer på 448 MW, begge i Frankrig. Begge projekter er under forberedelse til installation i de kommende år.

Aftalen kommer kun få dage efter offentliggørelsen af en anden stor ordre på 83 11 MW-møller til en anden havvindmøllepark, Riffgrund 3 i Nordsøen, og målt på effekt de to ordrer næsten lige store. Kunden her er det danske energiselskab Ørsted, og også her følger der en langvarig servicekontrakt med i handlen.

De ligeledes gearløse SG 11.0-200 DD-møller har en rotordiameter på 200 meter. Installationen af de 83 møller ud for den tyske Nordsøkyst skal efter planen gå i gang i 2024 og forventes afsluttet året efter.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul