Tricktyveri i Ejstrupholm

En 81-årig kvinde blev omkring kl. 11.30 tirsdag udsat for tricktyveri i sit hjem på Tværvej i Ejstrupholm.

Kvinden var i færd med at tilberede sin frokost og havde i den forbindelse tændt for sin emhætte, og da hun vendte sig om, stod der pludselig en østeuropæisk udseende kvinde bag hende. Kommunikationen mellem de to var temmelig sparsom, da de ikke talte samme sprog; den uventede gæst stod og gestikulerede med nogle grå kort, hun havde trukket frem fra sin håndtaske, men hvad hun forsøgte at forklare, fandt den 81-årige aldrig ud af.

Hun fik jaget den uønskede gæst på porten, men efterfølgende opdagede hun, at der var forsvundet en guldhalskæde fra hendes kommode i soveværelset.

Gæsten beskrives som 32-36 år, lys i huden, 160-165 cm høj, spinkel af kropsbygning med sort, mellemlangt, opsat hår. Hun medbragte en skindhåndtaske, og hun var både velklædt, velsoigneret og havde desuden en del makeup på. Der er ikke set andre personer, så som udgangspunkt formodes kvinden at have været alene om tricktyveriet.

Har man observeret noget usædvanligt i området omkring Tværvej i Ejstrupholm ved middagstid tirsdag, må man meget gerne kontakte politiet på tlf. 114.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul