Erfaren vandmand bekymret over udflytningsplaner

Bruno Ostenfeldt Jensen

Som et af i alt fem byrådsmedlemmer stemte Nye Borgerliges Bruno Ostenfeldt Jensen (bill.) imod at sende et debatoplæg om udflytning af Brande Metalkøb til Hastrupvej i forhøring. Med mere end 20 års erfaring fra kildevandsbranchen har han noget at have sin skepsis i.

På byrådsmødet mandag d. 31. januar besluttede et flertal bestående af 18 byrådsmedlemmer som omtalt i sidste uges udgave af Brande Bladet at sende et debatoplæg vedrørende en mulig udflytning af Brande Metalkøb til Hastrupvej i forhøring.

Selvom det ikke nødvendigvis fører til, at virksomheden får kommunens velsignelse til den ønskede placering, er det det første skridt i den retning.

Fem byrådsmedlemmer stemte imod at sende debatoplægget i forhøring. Et af dem var Bruno Ostenfeldt Jensen, nyvalgt til byrådet for Nye Borgerlige.

Med en baggrund som ansvarlig for at finde vandboringer/-kilder på Aqua d’Or, hvor han gennem 17 års ansættelse var med til at opbygge fabrikken i Fasterholt, samt 4½ års ansættelse hos Danish Bottling Company (DBC) i Brande, har han en hel del indsigt i området – også langt mere end de fleste af sine byrådskolleger.

Han er bekymret for genanvendelsesvirksomhedens planer om en udflytning til den nuværende landbrugsejendom på Hastrupvej.

- Jeg synes ikke, man skal lægge en virksomhed i området ved Hastrupvej, da det et sårbart område med en meget høj grundvandsstand, som også kan ses i området, påpeger Bruno Ostenfeldt Jensen.

Læs mere om det nyvalgte byrådsmedlems bekymringer om udflytningsplanerne i Brande Bladet tirsdag.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul