Overhalende bilist endte på taget

En 42-årig mandlig bilist fra Brande blev tidligt lørdag morgen uforvarende involveret i et færdselsuheld på Midtjyske Motorvej ved Søby Rasteplads.

Omkring kl. 05.30 kom han kørende i nordlig retning i inderste vognbane, da han blev overhalet af en anden bil ført af en 21-årig kvinde fra Tarm.

Under overhalingen mistede kvinden – formentlig på grund af sjap på kørebanen - herredømmet over sin bil, hvilket førte til, at hun ramte venstre forskærm på den 42-åriges bil. Derefter væltede kvindens bil med en sådan kraft, at den endte på taget, men helt mirakuløst slap både hun og den 42-årige mand fra Brande fra uheldet uden fysiske skader. Til gengæld blev begge biler voldsomt beskadiget.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul