22-årig lastbilchauffør fra Brande involveret i dødsulykke på Messemotorvejen

Modelfoto.

Torsdag eftermiddag kl. 13.48 skete der en voldsom trafikulykke med dødelig udgang på Messemotorvejen vest for Herning. Her kom en 52-årig mandlig bilist fra Videbæk af uforklarlige årsager over i den modsatte vejbane på den del af strækningen, der er motortrafikvej. Her kørte den 52-årige frontalt ind i en lastbil, som blev ført af en 22-årig mand fra Brande, der ikke havde skyggen af chance for at undgå kollisionen. Den 52-årige mand fra Videbæk blev efterfølgende erklæret død på stedet.

Sammenstødet var så voldsomt, at en bil, der kørte bag lastbilen, blev ramt af vragdele, der blev slynget op i luften. Denne bil blev ført af en 64-årig mand fra Ringkøbing, der slap fra ulykken med mindre materielle skader på sin bil.

Vejstrækningen var spærret frem til omkring kl. 19, mens der blev ryddet op efter det voldsomme sammenstød og foretaget tekniske undersøgelser. Politiet afventer fortsat erklæringen fra bilinspektøren, der måske kan kaste lidt lys over årsagen til dødsulykken, men det ligger helt fast, at den 22-årige lastbilchauffør var totalt uden skyld i sammenstødet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul