Nu også test om lørdagen

Set i lyset af de stigende smittetal har Region Midtjylland besluttet at udvide testkapaciteten over hele regionen. Det betyder bl.a., at man med virkning fra 20. november også kan blive testet for Covid-19 i Brande om lørdagen.

Teststedet er som hidtil placeret i kælderen under Brande Hallerne, hvor man fra den kommende uge kan få foretaget en PCR-test (skrab fra halsen) tirsdag, torsdag og lørdag mellem kl. 9-16. Der skal bestilles tid på forhånd. Ugens øvrige dage (mandag, onsdag, fredag og søndag) kan man blive PCR-testet på Administration Vest (den tidl. Vestre Skole) i Ikast, hvor der ligeledes er krav om tidsbestilling.

Har man brug for en kviktest (vatpind i næsen), må man også udenbys. De nærmeste teststeder er Strøgcenteret i Ikast, hvor man siden i fredags har kunnet blive testet uden tidsbestilling alle hverdage mellem kl. 9-19 samt fra kl. 11-16 i weekenden.

En anden testmulighed er HerningCentret, hvor man kan få foretaget en kviktest uden tidsbestilling på alle hverdage fra kl. 8-20 og fra kl. 10-17 i weekenden.

Også i Grindsted er der mulighed for at få foretaget en kviktest uden tidsbestilling. Det foregår i Magion mandag og fredag mellem kl. 12-18 eller lørdag fra kl. 10-14.

De forskellige testcentres aktuelle åbningstider kan findes ved at klikke her.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul