Fødselsdagsfest på kommunens nyeste og ældste bibliotek
Først på året var det 90 år siden, Ikast Biblioteksforening blev stiftet, og selvom kommunens i alt seks biblioteker har vidt forskellige aldre, har man i kommunesammenlægningens navn valgt at betragte 1931 som Ikast-Brande Biblioteks etableringsår.
I løbet af ugen bliver 90-årsdagen fejret på fem af de seks biblioteker, mens fejringen på Nr. Snede Bibliotek først finder sted d. 7. oktober.
Mandag lagde man ud i Bording og Ejstrupholm, og tirsdag var turen så kommet til Engesvang og derefter Brande, hvor bibliotekar Lisbeth Bjørn Hansen bød velkommen til det, som kultur- og biblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth for nylig kaldte ”kommunens flotteste bibliotek”. Det er naturligvis en smagssag, men det er uomtvisteligt, at Brande Bibliotek med indflytningen i Artium er det nyeste.
Samtidig er det – endda med afstand – kommunens ældste, og hvordan hænger det så sammen?
Få svaret i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar