Høstarbejdere forulykkede
Redningsberedskabet fik travlt, da en traktor med efterspændt høstvogn tirsdag morgen kl. 7 forulykkede på Grarupvej.
Traktoren og høstvognen, der tilhører Axel Månsson A/S, kom kørende ad Grarupvej mod nordøst, da traktorens fører, en 22-årig rumænsk mand, af ukendte årsager mistede herredømmet, kørte af vejen og ind i et træ.
Føreren blev kørt på skadestuen med alvorlige skader, men meldtes uden for livsfare, mens en anden passager i førerkabinen slap uskadt.
Det gjorde de seks personer, der befandt sig i påhængsvognen til gengæld ikke; alle seks måtte ligesom føreren en tur på skadestuen med knubs, men ingen af dem var ifølge politiets døgnrapport kommet alvorligt til skade.
Både traktor og høstvogn blev totalskadet ved ulykken, som rutinemæssigt er blevet indberettet til Arbejdstilsynet.
Tilføj kommentar