Afbrænding uden opsyn på Ågårdvej
OPDATERET: Efter en stille juli har der på det seneste igen været bud efter brandfolkene fra Falck i Brande.
Tirsdag kl. 9.00 blev de således for anden gang på mindre end en uge kaldt ud til en bygningsbrand, denne gang på Tykskovvej øst for Brande. Her havde en anmelder observeret høje flammer og tyk røg, men virkeligheden viste sig at være knap så dramatisk:
På et areal imellem Tykskovvej og Ågårdvej var en landmand i færd med at afbrænde bl.a. grene, kviste og paller, men da der dels ikke blev holdt opsyn med afbrændingen, og der tilsyneladende heller ikke kun blev afbrændt rent træ, valgte indsatsleder Henrik Dam Sørensen af få slukket bålet ned.
Politiet skønnede dog ikke, at afbrændingen var i strid med miljølovgivningen, så landmanden slap for en bøde.
Tilføj kommentar