85-årig mand berøvet af asiatisk udseende mand med kasket

Omkring kl. 10 tirsdag formiddag blev en 85-årig mand fra Brande frarøvet 3000 kr., som han netop havde hævet i Danske Banks kontantautomat på Torvet/Jernbanegade.

Efter at have hævet pengene og puttet dem i sin pung, lagde han pungen i baglommen for at begive sig hen til sin bil, som holdt parkeret ganske kort derfra på Tømmerpladsen. Pludselig mærkede han sin pung blive fisket op af baglommen, og da han vendte sig om, så han en person forsvinde i retning mod Torvet med pungen og pengene i hånden. Personen, som ikke reagerede på at blive råbt an, beskrives som ca. 160 cm. høj, asiatisk af udseende med brunlig hud.

Han var iført blåt tøj i form af en blå dynejakke og en blå kasket, lyse bukser og kondisko med hvid sål. Derudover var manden iført et mundbind.

Politiet skal nu i gang med at se på overvågningsbilleder fra pengeautomatens videokamera, men hører også meget gerne fra vidner, der har overværet episoden eller har en formodning om, hvem gerningsmanden kan være.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul