Engparken-skulptur bliver en sag for byrådet
Egentlig var der lagt op til, at Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalg på sit møde tirsdag skulle tage endelig stilling til fremtiden for den granitskulptur, som indtil påbegyndelsen af udvidelsen af Engparken sidste år stod foran indgangen til plejecenteret på Vejlevej, men nu bliver det i stedet op til det samlede byråd at finde en løsning.
Ikast-Brande Kommunes direktør for børn og fællesskaber, Rasmus Byskov-Nielsen, havde ellers bl.a. på baggrund af, at byggeudvalget ikke ønskede, at skulpturen blev genopstillet, indstillet, at den beskadigede granitskulptur ikke skulle genetableres, men den indstilling var udvalget altså ikke enige i.
Nu kommer skulpturen i stedet på dagsordenen på førstkommende byrådsmøde, som skal afholdes mandag d. 9. november.
Læs mere om sagen i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar