Knallertkører med tårnhøj promille røg i grøften
Indsendt af Mikael Lund den tir, 20/10/2020 - 08:53
Politi og ambulance måtte mandag eftermiddag kl. 15.33 en tur til Øster Høgildvej syd for Høgild.
Her var en 47-årig mand fra Arnborg, som i forvejen er frakendt retten til at køre på knallert, væltet og endt i grøften, og det viste der sig at være en ganske logisk forklaring på: Da manden blev indbragt til skadestuen i Herning, blev der samtidig udtaget en blodprøve på ham, og den viste, at han havde en promille på et godt stykke over 2.
Der venter derfor den 47-årige indtil flere bøder, både for spirituskørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for at have forårsaget et færdselsuheld.
Tilføj kommentar