73-årig overtrådte sin vigepligt
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/ulykke_5.jpg?itok=vkWq4Jo-)
Modelfoto.
Fredag eftermiddag kl. 14 skete der et færdselsuheld i t-krydset Buelundvej/Sdr. Ommevej i Blåhøj.
En 73-årig mandlig bilist fra Brande kørte fra Buelundvej ud på Sdr. Ommevej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Her ramte han en anden personbil ført af en 21-årig mand fra Blåhøj, som kom kørende i vestlig retning. Brand- og redningsmandskab fra Falck i Brande blev kaldt til stedet; meldingen lød på fastklemte, men det blev ikke nødvendigt at finde klippeværktøjet frem.
Begge chauffører slap ifølge politiets oplysninger uskadt fra sammenstødet, men et par passagerer i den 21-åriges bil kom lettere til skade; en havde forstuvet foden, en anden havde pådraget sig nogle småskrammer.
Den 73-årige kan imødese en sigtelse for sin vigepligtsforseelse.
Tilføj kommentar