Julemessen aflyses

Julemesse og modeshov i Remisen bliver der ikke noget af i år. I stedet lægger Brande City Detail op til at afholde en alternativ udgave af julemessen rundt omkring i de enkelte butikker søndag d. 15. november.

Bestyrelsen for Brande City Detail (den tidligere handelsstandsforening, red.) har besluttet at aflyse årets julemesse i Remisen på baggrund af corona-situationen.

- Som covid-19 udvikler sig i øjeblikket, kan vi simpelthen ikke gennemføre en indendørs messe. Vi kan lave mange tiltag i samarbejde med Remisen i forhold til streger på gulvet, ensretning, håndsprit osv. Vi ville også blive nødt til at lukke gæster ind i hold og opdele dem. Podiet i midten til underholdning og modeshow ville også skulle fjernes for at få mere gulvplads – og så er det bare ikke den samme hyggelige julemesse, som vi og kunderne regner med at komme op til, lyder det fra farvehandler Gitte Schnedler Hansen på vegne af Brande City Details bestyrelse og julemesseudvalget.

I stedet lægger bestyrelsen op til en alternativ afvikling af julemessen ude i de enkelte butikker, som derfor opfordres til at holde ekstraordinært juleåbent i butikkerne søndag d. 15. november fra kl. 10-14. Alle de udendørs stande, som var bestilt til udeområdet ved Remisen, vil så blive stillet op på Torvet i stedet.

- Så er det op til os i butikkerne at lave hygge og julestemning, så vi får julen skudt i gang denne dag alligevel, lyder det fra Gitte Schnedler Hansen, som håber, at alle vil bakke op om ideen.

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul