Sveden natmad
Indsendt af Mikael Lund den tor, 28/05/2020 - 09:20
Brandfolkene fra Falck i Nr. Snede måtte på natarbejde natten til torsdag. Kort før kl. 02 blev de kaldt ud til en brand på en adresse lidt udenfor Hampen, hvor en gryde efterladt på en tændt kogeplade havde fyldt huset med røg og mados.
Husets kvindelige beboer havde dog selv både fået bugseret gryden i vasken og hældt vand på og havde desuden fået reddet sine hunde ud og var begyndt at lufte ud, så brandfolkenes indsats begrænsede sig til at undersøge, om der var gået ild i noget, hvilket viste sig ikke at være tilfældet.
Det oplyser indsatsleder Leon Nielsen, som også fortæller, at der heller ikke blev brug for den rekvirerede ambulance.
Tilføj kommentar