Penge til kulturen
Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalg har haft den store tegnebog fremme i forbindelse med udvalgets seneste møde.
Således bevilgede udvalget 50.000 kr. til afholdelsen af Klassisk Musikfestival 2020 (KMF 336) i perioden fra 31. oktober – 15. november i samarbejde med Herning Kommune.
Nskubib i Nr. Snede fik 15.000 til endnu en omgang verdensmusik; 5 koncerter i alt i løbet af året, hvoraf den første allerede er afviklet. Nskubib havde ansøgt om 18.000 kr., mens Brande Amatør Orkester havde bedt om 15.000 kr. som økonomisk støtte til orkesterets 40-års jubilæumskoncert i RemisenBrande 14. maj.
Også her valgte udvalget at følge indstillingen fra Rasmus Byskov-Nielsen, der er direktør for børn og fællesskaber. Det betyder, at det jubilerende orkester får 10.000 kr. at gøre godt med ved jubilæumskoncerten.
Tilføj kommentar