Tyvagtige brødre anholdt efter tip
Indsendt af Mikael Lund den fre, 18/10/2019 - 08:50
OPDATERET: På en adresse i Brande anholdt politiet torsdag kl. 12.04 en 21-årig mand fra Brande, og et kvarter senere blev hans 23-årige storebror, der er bosiddende i Vorbasse, ligeledes anholdt.
Baggrunden var et tip fra en borger, som ikke mente, den 21-årige var den retmæssige ejer af en BMW, han var ankommet til adressen i.
Det viste sig da også at holde stik: BMW’en viste sig at være stjålet, og brødrene sættes desuden i forbindelse med en lang række tilfælde af berigelseskriminalitet i form af indbrud i biler og villaer i Brande-, Nr. Snede- og Vorbasse-området.
Fredag blev de to brødre fremstillet i grundlovsforhør, og retten valgte at imødekomme anklagerens krav om fire ugers varetægtsfængsling.
Tilføj kommentar