Flishugger fik behov for rygestop
Indsendt af Mikael Lund den tir, 15/10/2019 - 10:40

Der går sjældent røg af en brand, uden der er ild i den - måske lige med undtagelse af den brand, brandfolkene fra Falck i Brande blev kaldt ud til her til morgen kl. 7.43.
Meldingen lød på brand i landbrugsredskab, men da brandbilerne nåede frem til adressen på Tornvigvej mellem Arnborg og Brande, var der ingen flammer. Kun noget røgudvikling, forklarer indsatsleder Leon Nielsen.
Røgudviklingen stammede fra en flishugger, som anmelderne selv havde fået skilt ad, så brandfolkene kunne ret hurtigt returnere til Falck-stationen igen.
Tilføj kommentar