Ingen elitepenge til skatere

Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalg har sat navn og beløb på de foreninger, der skal have del i kommunens eliteidrætspulje. Puljen for 2019 er på i alt 121.000 koner, hvoraf de 40.000 på forhånd var øremærket Brande Taekwondoklubs træningssamarbejde med taekwondoklubberne i Esbjerg og Vejle under navnet Team VEB.

Derudover får klubben et ekstraordinært tilskud på 140.000 kroner, hvilket er præcis 40.000 kroner mindre end i 2018. Desuden må taekwondofolkene forsøge at finde de 45.000 kroner, de havde søgt om til at sende deltagere til EM samt på to internationale træningslejre, andetsteds.

Den relativt nystartede street sport-forening Urban Street Zone i Brande havde søgt om 38.000 kroner, som primært skulle dække en del af aflønningen af en elitetræner, men foreningen kom slet ikke i betragtning ved fordelingen.

Det gjorde derimod Ikast FS’ badmintonafdeling, der havde søgt om 41.000 kroner til deres U17- og U19-elitespillere, Ikast KFUM volleyball, der havde bedt om 115.000 kroner til etablering af et elitetræningscenter i Hyldgårdshallerne samt et træningsophold i udlandet, samt Nørre Snede Bueskyttelaug/Midtjyske Buejægere, der blandt andet gerne vil sende deltagere til VM i Canada.

Facit på fordelingen blev, at badmintonspillerne får 29.000 kroner, volleyballspillerne får 47.000 kroner og bueskytterne i Nørre Snede 5.000 kroner.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul