Hvad gør vi nu?

Jeg er virkelig skuffet over den strudsepolitik, som vores politikere udøver. I kan i det mindste give et svar på mine spørgsmål og tage ansvar for jeres beslutninger.
Brande Taekwondo Klub har været dygtige og igen fået en elev udtaget til EM U-21. Fra den 6. til 12. november i Polen.
Med de besparelser, som kommunen har pålagt os, skal vi hver gang der kommer en udtagelse, vurdere på, om vi har økonomi til det. Og I værste fald sende udøvere afsted uden coach. I fremtiden kan vi ikke tage en holdleder med til stævner, dvs. er der en, der kommer til skade, må de selv sørge for det videre forløb.
Det man har gjort, er det samme som at give en fattig familie et måltid mad om dagen; de overlever, men heller ikke mere end det.
Er der andre foreninger, der er blevet skåret som Brande Taekwondo Klub?
Er man interesseret i at have en elite i Brande-Ikast kommune?
Hvad er Elite i Brande-Ikast Kommune?
Vil man svare på, om der stadig sendes penge til eliteklub udenfor kommunen?
Jeg ser frem til at få nogle svar, ikke undskyldninger.
Hans Pedersen
Brande Taekwondo Klub
Tilføj kommentar