Bil ramt af flyvende jernstang

Et færdselsuheld på Dørslundvej ved Brande tirsdag formiddag var tæt på at blive fatalt.

Kl. 10.31 kom en 53-årig mand fra Brande kørende ad vejen i nordlig retning i en varebil med åbent lad. Pludselig rev en ca. 40 cm. lang jernstang sig fri fra ladet og fløj ind gennem forruden på en bagvedkørende personbil ført af en 34-årig mand fra Ikast.

Heldigvis ramte jernstangen personbilen i passagersiden, og da den 34-årige var alene i bilen, var der ingen, der kom til skade.

Begge førere var dog dybt rystede ovenpå episoden, oplyser politiassistent Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning.

– Det kunne være endt helt galt, siger han og konstaterer, at Ikast-boen har været ekstremt heldig.

Den 53-årige fører af varebilen blev alkometertestet og fundet ædru, men vil ikke desto mindre blive sigtet for at have overtrådt færdselsloven.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul