Tilfredshed i sparekassen

Den Jyske Sparekasse, som står foran en børsnotering, har netop offentliggjort sit første halvårsregnskab som aktieselskab. På trods af, at overskuddet er faldet med mere end en tredjedel, er der tilfredshed med resultatet, selvom tørken har sat sig sine spor i afskrivningerne.

Halvårsresultat før skat på 49,6 mio. kr. lever op til forventningerne.

- Når der korrigeres for de udgifter, der har været forbundet med sparekassens børsmodning, så er det på niveau med halvårsresultatet 2017, som var på 76,8 mio. kr. Derfor er vi også tilfredse med resultatet, siger adm. direktør Claus E. Petersen.

Samlet set er Den Jyske Sparekasses nettorente- og gebyrindtægter faldet med 23 mio. kr. til 300,3 mio., mens udgifterne til personale og administration er vokset med godt 10 procent til 225,8 mio.

Det har medført et dyk i sparekassens primære indtjening fra 110,2 mio. til 65,9 mio., et fald på 40 procent som en stigning i kursreguleringerne på knap 10 mio. kun i begrænset omfang kompenserer for.

Sparekassens kapitalmæssige overdækning på 4,2 procent lever ikke fuldt ud op til sparekassens målsætning på 5 procent.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul