Ukrudtsbrænder startede endnu en brand
Mandag kl. 15.20 måtte Falck i Nr. Snede rykke ud til en mindre brand på Kildebakken. Her var der gået ild en hyndeboks af plast på husets terrasse, og det stod ret hurtigt klart, at en ukrudstbrænder var synderen.
Husejeren havde været snarrårdig nok til selv at slukke flammerne med en haveslange, og indsatsleder Jan Sørensen vurderer ikke, at den pågældende havde handlet uforsvarligt eller for den sags skyld ulovligt: Afbrændingsforbuddet, herunder forbuddet mod brug af netop ukrudtsbrændere, trådte først i kraft kl. 17.
Han opfordrer dog til, at man - når afbrændingsforbuddet på et tidspunkt igen bliver ophævet - udviser størst mulig agtpågivenhed ved brug af ukrudstbrændere, som på landsplan årligt er skyld i flere hundrede brande.
Huset på Kildebakken slap med en udvendig sodskade.
Tilføj kommentar