Ingen pris til hjertereddere fra Brande
Indsendt af Mikael Lund den man, 23/04/2018 - 13:56
RETTET: Det blev ikke til den ultimative hæder til de to brødre Oskar og Viktor Lyngaas Schnedler samt Torben Høgh, alle fra Brande, da Hjerteforeningen søndag aften uddelte hæderen til årets hjerteredder.
På lige fod med to andre var trioen fra Brande udvalgt blandt et halvt hundrede indstillede redningsaktioner, men titlen som 'Årets Hjerteredder' gik i stedet til Malan og Magnus Kenne Jensen fra Randers, der fandt deres mor livløs på sofaen hjemme i lejligheden.
Der blev i alt afgivet 3.870 stemmer, og de to unge randrusianere på henholdsvis 13 og 20 år opnåede næsten 46 % af stemmerne.
Prisen på 10.000 kroner blev overrakt af værterne ved Hjerteforeningens tv-transmitterede hjertegalla, Cecilie Frøkjær og Jens Gaardbo.
Tilføj kommentar