Computertyv på efterskole
Indsendt af Mikael Lund den ons, 11/04/2018 - 08:49
Midtjysk Efterskole på Vestergade i Ejstrupholm havde tirsdag aften omkring spisetid uønsket besøg af en afrikansk udseende person, der i løbet af en stilletime var inde på flere elevværelser, hvorfra han stjal et indtil videre ukendt antal bærbare computere.
Politiet kæder hændelsen sammen med et lignende tyveri ved middagstid på en efterskole i Silkeborg; her blev der stjålet 27 computere.
Når politiet ikke har det eksakte antal, skyldes det, at de bestjålne elever hver især skal anmelde tyveriet.
Politiet modtog anmeldelsen kl. 18.55 en halv snes minutter efter at den afrikansk udseende mand var blevet observeret på efterskolen i Ejstrupholm.
Tilføj kommentar