Tendensen holder: Valgdeltagelsen falder

En halv times tid før valgstederne lukker står det klart, at valgdeltagelsen ikke når op på niveauet fra 2013.

Kl. 19 havde 66,69 % af vælgerne - altså meget tæt på præcis to tredjedele - afgivet deres stemme, og det er næsten 3 %-point lavere end ved det seneste kommunalvalg.

Meget tyder derfor på, at stemmeprocenten, som for fire år siden landede på 75,34, ender et sted mellem 72 og 73.

Dermed kan det ende med, at det samlede antal afgivne stemmer bliver lavere end i 2013, selvom antallet af stemmeberettigede vælgere er vokset med 743.

I bunden af listen ligger Hampen og Pårup hver med en valgdeltagelse på knap 61 %, mens kommunens mindste valgsted, Drantum, er tilbage på førstepladsen med en stemmeprocent på 75,28.

På begge kommunens største stemmesteder er valgdeltagelsen gået tilbage: I Ikast med næsten 4 %-point, og i Brande med godt 3,5 %-point.

Udover Drantum var Ejstrupholm og Engesvang de eneste afstemningssteder, der kunne notere fremgang i valgdeltagelsen kl. 19.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul