Mere udvikling af vore landsbyer og landdistrikter

Kirsten Hoffmann

I Ikast-Brande Kommune bor ca. en tredjedel af befolkningen i landsbyer eller landdistrikter og spørger du mig, så er det kittet, der gør Ikast-Brande kommune til en hel speciel og unik kommune, der rummer en mangfoldighed af forskellighed og med særlige kultur identiteter, der giver tryghed og nærhed, og binder de enkelte lokalsamfund tæt sammen. Det er med til at styrke byerne og gøre det attraktiv at bosætte sig i Ikast-Brande kommune, hvad enten det er i byerne eller i landsbyerne.

Vi ser dog desværre en tendens til, at befolkningstallet er faldende for nogle landsbyer, og kigger vi ind i befolkningsprognosen i 2025, så vil der være en befolkningstilvækst på ca. 2%, men med vækst til byerne og et fald i de mindre landsbyer.

Det kalder til handling, og vi socialdemokrater er meget optaget af, at vi støtter op om den fortsatte gode udvikling, og i særdeleshed det store engagement, der hersker ude omkring i landsbyerne. Vi har til støtte herfor i den seneste byrådsperiode fået revideret landdistriktspolitikken gennem gode workshops med borgere i landsbyerne for udvikling af den gode landsby gennem indsatsområder, der kan understøtte den fortsatte udvikling. Vi ønsker også, at der støttes mere op om landdistriktsrådet, og det store arbejde med udvikling af samarbejdet mellem landsbyerne og landdistrikterne.

Mit hjerte brænder især for, at vi får flere attraktive byggegrunde og mindre erhverv ud i landsbyerne, da det er med til at skabe ny vækst. Og med den nye planlov i hænderne er der åbnet op for at anvende og udnytte alle overflødiggjorte bygninger i landzoner til stort set næsten alle formål. Vi skal have mere fokus på, at få stillet krav til ejere af faldefærdige huse om enten at renovere disse eller at de nedrives. Der skal igangsættes projekter for nye indsatsområder indenfor omdannelseslandsbyer, grønne landsbyer, flere cykel og stiforbindelser og ikke mindst bedre busforbindelser.

Vil du ligesom jeg være med til at sikre vækst i i de mindre landsbysamfund så sæt dit X ved socialdemokraterne og husk: stem personligt!

Kirsten Hoffmann
byrådskandidat for Socialdemokraterne

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul